Mine værktøjer
Du er her: Forside Miljøpåvirkning Miljøeffekter Drivhuseffekt

Drivhuseffekt

Drivhuseffekten er betegnelsen for et naturligt fænomen: Når kortbølget indstråling fra Solen trænger ind i atmosfæren, bliver hovedparten enten reflekteret i atmosfærer eller rammer jordoverfladen, hvor den bliver omdannet til varmeenergi. Når overfladen bliver varmet op, udsender den langbølget varmestråling mod verdensrummet. En del af den langbølgede udstråling bliver holdt tilbage i atmosfæren af skyer, partikler og drivhusgasser, indtil den udsendes igen. På den måde holder atmosfæren for en tid på en del af den energi, som Jorden modtager fra Solen; og virker altså som et drivhus. Hvis der ikke var denne drivhuseffekt, ville der ved Jordens overflade i gennemsnit være en temperatur på ca. -19 °C imod de ca. 14 °C i dag. Drivhuseffekten er altså en betingelse for den form for liv på Jorden, som vi kender /12/.

De væsentligste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og følgende tre fluorforbindelser, de såkaldte F-gasser: HFC, PFC og SF6. Endvidere er vanddamp en drivhusgas.

Kuldioxid, metan og lattergas findes naturligt i atmosfæren, men koncentrationen er dog steget kraftigt i forbindelse med industrialiseringen på grund af afbrænding af fossile brændstoffer. De øvrige drivhusgasser er typisk industrielt fremstillet. Disse stoffer er kraftige drivhusgasser, og nogle af dem har en meget lang levetid i atmosfæren.

Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker klimapåvirkningen over en nærmere angivet tid af en vægtenhed af en given drivhusgas relativt til samme vægtenhed af CO2. Drivhusgasser har forskellige karakteristiske levetider i atmosfæren, således for CH4 ca. 12 år og for N2O ca. 120 år. Derfor spiller tidshorisonten en afgørende rolle for størrelsen af GWP. Typisk vælges 100 år. Herefter kan effekten af de forskellige drivhusgasser omregnes til en ækvivalent mængde CO2, dvs. til den mængde CO2 der vil give samme klimapåvirkning /9/.

Gassernes drivhusstyrke (GWP, Global Warming Potential) bliver opgjort i forhold til CO2. Tabellen nedenunder giver nogle eksempler på drivhusgasser, som emitteres ved forbrændingsprocesser. Ved beregning af GWP medtages oftest kun gassens direkte effekt, dvs. absorption af infrarød stråling. Der kan også forekomme indirekte effekter, f.eks. vekselvirkninger med andre gasser, men disse er behæftet med stor usikkerhed. I nedenstående tabel er indirekte effekter kun medtaget for metan. GWP afhænger endvidere af den betragtede tidshorisont. Ved vurdering af klimaændringer anses en tidshorisont på 100 år normalt for passende.

Drivhusstyrke (Global Warming Potential) for emissioner fra forbrændingsprocesser /70/

 

 

Tidshorisont

GWP [kg CO2]

20 år

100 år

500 år

Kuldioxid

CO2

1

1

1

Metan

CH4

72

25

7,6

Lattergas

N2O

289

298

153

 

 

Handlinger tilknyttet webside

Sidst revideret 2017