Mine værktøjer
Du er her: Forside Miljøpåvirkning Miljøeffekter Fotokemisk ozondannelse

Fotokemisk ozondannelse

Udledning af flygtige organiske forbindelser (VOC, Volatile Organic Compounds) kan føre til dannelse af ozon i den nederste del af atmosfæren. Reaktioner og ozondannelse sker under indvirkning af sollys og med NOx som katalysator.  NO2 under indvirkning af sollys kan reagere med kulbrinter og danne de såkaldte fotokemiske oxidanter, hvoraf ozon er den vigtigste. Ozon kan give anledning til luftvejssygdomme samt skader på planter og materialer (især plastmaterialer).

Effekten af udledningen af flygtige forbindelser udtrykkes ved hjælp af det såkaldte fotokemiske ozondannelsespotentiale, POCP. Ozondannelsespotentialet beregnes i forhold til ethen (C2H4). POCP er generelt præsenteret som en relativ værdi, hvor mængden af ozon, der er produceret fra en bestemt VOC, divideres med mængden af ozon, der er produceret af en ligeså stor emission af ethen /32/.

Enheden for POCP er gram ethen-ækvivalenter pr. gram gas (g C2H4/g VOC). Ethen er valgt som referencegas, da det er en af de mest virksomme forløbere for ozon af alle VOC'er. POCP for forbindelser, der forekommer i dansk naturgas er angivet i tabellen nedenunder /33/. 

POCP [g C2H4/g gas]

Lav NOx1)

Høj NOx2)

Metan

CH4

0,007

0,007

Etan

C2H6

0,1

0,1

Propan

C3H8

0,5

0,4

i-butan

C4H10

0,4

0,3

n-butan

C4H10

0,5

0,4

i-pentan

C5H12

0,3

0,3

n-pentan

C5H12

0,3

0,4

n-hexan

C6H14

0,5

0,4

Kulmonoxid

CO

0,04

0,03



1) Områder med svag luftforurening

2) Områder med stærkere luftforurening

Handlinger tilknyttet webside

Sidst revideret 2017